Menneskets krop er bygget op af milliarder af små celler. De stammer fra, og er en tro kopi af, en enkelt celle: Nemlig den celle, der opstår, når en sædcelle smelter sammen med en ægcelle ved befrugtningen. Denne celle deler sig så igen og igen. Hvilket de gør i resten af barnets liv for at forny kroppens celler.

Efterhånden, som cellerne deler sig, dannes fosteret med rygrad, hjerte, hjerne, knogler, hud, muskler, arme og ben. Allerede efter 3 uger har fosteret udviklet et lille hjerte der slår med en høj frekvens. Alle de nye celler fungerer nu som små fabrikker, der hele tiden arbejder og udfører forskellige opgaver. Nogle af cellerne holder f.eks. vores hjerte i gang, mens andre sørger for at vi kan tænke, nemlig vores hjerneceller osv.

Hver enkelt af alle vores celler har en cellekerne. Det er cellens "kommandocentral" og her befinder vores arvemasse sig (DNA).

En sædcelle adskiller sig fuldstændigt fra de andre celler i kroppen. Den er mindre, den er udstyret med en hale og kan bevæge sig frit. I modsætning til andre celler i kroppen, indeholder sædceller kun meget lidt cytoplasma. Det er her enzymer fremstilles, såsom de enzymer, der er ansvarlige for at reparere genetisk kodning (DNA).

Den manglende cytoplasma betyder, at en sædcelle ikke er i stand til at reparere beskadiget DNA. Derfor kan det være vigtigt at støtte kroppen med f.eks selen, som bidrager til beskyttelse af kroppens celler (DNA, struktur, protein, nucleus etc.) mod oxidativ stress.

Menneskets celler er alle bygget over det samme grundprincip. Yderst en cellemembran og inde bag denne en række små organeller (mikroorganer inde i cellen), der sikrer dens eksistens samt en cellekerne, som indeholder vores arvemasse.
Arvemassen indeholder alle oplysninger om, hvordan vi er bygget.